Motionsdag, fællesskab og et sted at være

Hornbæk Skole havde i år henlagt årets motionsdag i omgivelserne omkring Randers Firma Sport

Dansk Skoleidræt har siden 1982 arrangeret Skolernes Motionsdag – en årlig idrætstradition, hvor børn over hele landet bevæger sig sammen. Aktiviteterne veksler fra skole til skole, men Dansk Skoleidræt arbejder for en varieret dag med glæde, bevægelse og fællesskab.

Fredag d. 12. oktober var i år Skolernes Motionsdag og en del af programmet Sunde Børn Bevæger Skolen, som er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Det overordnede mål med programmet er, at flere børn og unge bevæger sig mere og grundlægger sunde vaner tidligt i livet.

Hornbæk Skole, en meget stor aktiv spiller i vores lokalområde, havde taget området omkring Randers Firma Sport i brug, for at afholde Skolernes Motionsdag, på et dejligt stort græsareal samt øvrige udendøre faciliteter.

“Det har bestemt en meget stor signalværdi for hele arbejdet omkring projektet HIKC, at også Hornbæk Skole vælger at benytte arealerne omkring Randers Firma Sport. Det giver et naturligt afsæt i de videre muligheder, der med tiden kan udvikle og gøre motionsdagen for alle skolens elever, endnu mere udfordrende og spændende. Forhåbentligt via de kommende og mere moderne faciliteter, vi har sat os i udsigt. Men det sker kun gennem hårdt arbejde og stor lokal indsats fra alle i området omkring Hornbæk og Tånum”, udtaler projektansvarlig Peter Thorsen fra HIKC.

Lidt stemningsbilleder nedenfor fra selve motionsdagen.













Læs mere om selve skolernes motionsdag – lige her!

#EtStedAtVære #HIKCRanders #HornbækForAlle

Er du interreseret i en dialog eller muligheder omkring projektet, gerne din støtte, så tag meget gerne fat i os her – klik!

Der kan ikke kommenteres på denne nyhed!